Det er min tredje sommer på Kalvø Havn med smukke mennesker, en bunke dejlige børn og et træskib ved navn Imme Sejr. Jeg tror hele molevitten er gået i blodet på mig. Jeg drømte ihvertifald om skipper i nat. Hun var smuk, som hun stod der og gjaldede slæk for fanden. Hun havde sin skippergave fra Katrine og Inez på. En lidt stumpet, lilla strikket top med sølvgnister. Jeg husker ikke om jeg eller de andre i drømmen slækkede, som vi skulle. Noget rigtig må vi have gjort for skibet gjort af drømme lå på sin plads for enden af broen, smuk, stolt og helt sin egen.
Dagens opgaver har indeholdt en enkelt adrenalinpumpende opgave – masten skulle tages ned, så mastefisken kunne komme på land og få lavet nye og mere solide knækonstruktioner. Det er tunge sager, det med den mast, som kalder på stærke arme og et køligt overblik. Heldigvis er der lige præcis dejligt meget af begge dele hos os på Imme Sejr. Andre opgaver handlede om beitåsen, som skulle forstærkes. Der blev konstrueret og fastgjort klamper til fastgørelse af halsene. Årene fik en kærlig hånd af Inez og co. og så var der en masse andre gøremål, som blev lavet imens folk skiftede hudfarve fra semibleg til forskellige nuancer af rød og brun. Dagens arbejde sluttede for mange med en tur i det iskolde havnevand, hvor de røde kæmpe gopler hersker. Imens blev aftensmaden færdig og omkring lidt i otte var maverne fyldt med mad og blodsukkeret nogenlunde stabilliseret hos de fleste.
Tak for en skøn dag herfra – Carina