dengang Imme vandrede (lidt) for sig selv

Onsdag aften ringede en gammel Imme Gram medbyggere med underretning om det gode skib, som var utilfreds ved at stå stille. Han vidnede hun sejlende ud af sit sovested i god fart på til Svendborg Sund, eller længere. Men der standsede hun, temmelig tæt på en anden båd. Koldt var det, og buldrende mørkt med regnvejr som forhindrede flere detajler. Han vidste ikke om hun fangede en anden ankortov på vej ud eller hva’, men hun i hvert fald stod fast.

Den lang og kort er efter flere folk stod oprejst og klar til at gribe ind, fik vi øjner på hende senere–takker være Mathias. Vurderingen var at hun sad fast og det var for farlig at tage ud alene, så han vil forsøge at komme ombord ved solopgang.

Per fik kiggede på hende tidlig næste morgen og så at hun lå fint og stadig smuk (SE FOTO). Efter at Michael og Mathias lånte en robåd, fik Per kontakt til en lokal fisker som med sin lille påhangsdrevet motorbåd fik Imme slæbt tilbage på sin plads med lidt mere tov på ankor.

Temmelig heldig. De to både Imme opsøgt var umiddelbart skadefri (ifølge deres 2 ejere), ligesom den gode, store dame selv. Ingen skade, men gode lektie og gode minde om gode folk all around.

Tak til alle der støttede med behjælpsomhed og kærlighed.